Skiturisme ved Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai

Naalakkersuisut, i samarbejde med Qeqqata Kommunia, inviterer hermed ansøgere til at søge om koncession til turistvirksomhed vedrørende skisportsaktiviteter, overnatning og andre turistaktiviteter i områder ved Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai nord for Sisimiut

24.05.2019

Interesserede borgere og virksomheder inviteres til at ansøge om koncession med eneret til at tilbyde skiturisme ved Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai.

Qeqqata Kommunia har udlagt områder til koncessionsområder for turistaktiviteter ved kommuneplantillæg nr. 55 for koncessionsområder ved Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai nord for Sisimiut. Kommuneplanstillægget er et kommuneplanstillæg til Kommuneplan 2012-2014 for Qeqqata Kommunia.

Ansøgninger i denne udbudsrunde skal være modtaget af Departementet for Erhverv, Energi og Forskning senest fredag den 12. juli 2019 klokken 23.59 lokal tid i Nuuk, Grønland.

Udlægningen af områderne til koncession skal ses som en integreret del af Naalakkersuisuts strategi på turismeområdet, der har til formål at øge private investeringer i det grønlandske turismeerhverv og dermed på sigt øge vækst og beskæftigelse.

Spørgsmål til invitationsskrivelsen og bilag skal rettes til Departementet for Erhverv, Energi og Forskning på e-mail: isiin@nanoq.gl inden den 30. juni 2019. 

Alle modtagne spørgsmål og tilhørende svar vil i anonymiseret form blive offentliggjort på Naalakkersuisuts hjemmeside.

Se nærmere om udbuddet og vilkårene for en turismekoncession i udbudsmaterialet for udbudsrunden, som omfatter de følgende dokumenter:

1. Invitationsskrivelse 
2. Ansøgningsskema til ansøgning om turismekoncession
3. Model for erklæring om fælles repræsentant og forpligtelser
4. Kommuneplantillæg nr. 55 for koncessionsområder ved Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqai nord for Sisimiut