Rejer

Er du erhvervsfisker, skal du have en fiskerilicens for at kunne drive kystnært fiskeri efter rejer

Rejer kan fiskes hele året rundt.

Hvis du vil drive erhvervsmæssigt rejefiskeri, skal du have en fiskerilicens, hvor der er anført en kvoteandelsprocent og en årskvotemeddelelse, hvor mængden står.

Naalakkersuisut bestemmer hvert år kvoten for rejer. Kvoten fordeles til de forskellige rejerederier.

Hvis du vil købe en kvoteandel, kan du gøre det af de forskellige rejerederier på kvotebørsen for rejer. Departementet skal godkende alle handler med rejekvoter.

Har du en kvoteandel til rejer, skal du betale en årlig afgift til landskassen. Når du får licens, opkræves der desuden en afgift på 60 kroner per udmeldt tons.

Du skal føre logbog over dine fangster.

Du kan søge om at få fiskerilicens til rejefiskeri, ved at henvende dig til:


Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug 
Imaneq 4, Postboks 269
3900 Nuuk

eller pr mail til apnn@nanoq.gl