Vandkraftpotentialer i Grønland

Regn og sne, som falder i fjeldet eller på indlandsisen, udgør et kraftpotentiale. Jo større mængder og jo højere oppe i fjeldet vandet kan opdæmmes, jo større er dets potentielle kraft.

Der findes mange vandkraftpotentialer i Grønland. Særligt i Sydvestgrønland er en del så store, at de langt overstiger befolkningens behov for elektricitet.

Fra omkring 1975 igangsatte Grønlands Tekniske Organisation (GTO) og det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelser en systematisk kortlægning af Grønlands vandkraftpotentialer.

I begyndelsen interesserede GTO sig både for de små, bynære potentialer og for de allerstørste vandkraftpotentialer.

Man så dengang især mineindustrien som en potentiel storforbruger af energi.

Vandkraftværker til forsyning af stærkt energiintensiv industri kræver meget store investeringer i forundersøgelser og anlæg, og fra slutningen af 1970'erne anså GTO det mindre og mindre som en offentlig opgave at fortsætte undersøgelserne af de store industripotentialer. GTO koncentrerede herefter sin indsats om at dokumentere de mindre, bynære potentialer, hvor virksomheden havde forsyningspligt og sikker afsætning for den producerede energi.

Mens vandkraft af og til indgår i overvejelserne i forbindelse med forskellige minevirksomheders efterforskning, er der i dag ingen myndighed eller virksomhed, som aktivt promoverer Grønlands øvrige industrivandkraftpotentialer over for internationale energiintensive virksomheder.

Asiaq – Grønlands Forundersøgelser – gennemfører løbende hydrologiske målinger på et antal udvalgte lokaliteter, og opbygger på den måde større og større viden om de fremtidige muligheder for en række af Grønlands endnu uudnyttede vandkraftressourcer.