Eksport af is og vand

Naalakkersuisut udgiver i 2017 en ny strategi for eksport af is og vand fra Grønlands store ferskvandsressourcer, hvor alene indlandsisen udgør ca. 7% af verdens samlede ferskvandsressource.

To af strategiens centrale anbefalinger er blandt andet en moderniseret afgiftsmodel, og at der udpeges aftapningssteder, der er oplagte både i forhold til indvinding og infrastruktur. Arbejdet med at udpege oplagte steder er allerede påbegyndt.

Hvis du er interesseret i at eksportere vand fra Grønland, kan du ansøge om forundersøgelsestilladelse. Den koster 1.000 kr.

Du kan også ansøge om en tilladelse til at udnytte vand med henblik på eksport. Disse gives med eneret til landområder og uden eneret til havområder. En udnyttelsestilladelse koster 10.000 kr. Før udnyttelsen kan påbegyndes, skal virksomheden have godkendt en plan for samlet virksomhed og plan for ophør af virksomhed. Denne godkendelse koster 50.000 kr.

Har du tilladelse til eksport af is og vand, så finder du nedenfor en blanket til at indbetale royalty.